De 5 trin mod at genopfinde verden

Artikel af William McDonough og Michael Braungart
Oversættelse og redigering Søren Lyngsgaard

Designere er udstyret med en enestående mulighed for at handle på deres håb. Som skabere af produkter og systemer og det byggede miljø, er de drømmerne, der vender inspiration om til den faktiske verden vi bor i - de højt værdsatte ting vi omgiver os med hver dag, de steder vi lever og arbejder og vores højt elskede former for kommunikation og mobilitet.

Man kunne faktisk sige, at design undfanger vores fremtid; det er det første signal om menneskelig intention og det starter en hel række virkninger som forskyder sig gennem de menneskelige samfund og den naturlige verden – i dag, i morgen og i nogen tilfælde næsten for evigt. 

Så hvilken slags fremtid ønsker vi at skabe? Hvordan kan vi handle intelligent på vores håb og skabe en verden i fremgang, overflod og begejstring? I denne forkortede udgave af vores fem trins proces for at skabe intelligent økologisk design - det vi kalder øko-effektivitet - foreslår vi nogle veje til, hvordan sand innovation og nytænkning kan avle en hel række af positive, regenererende virkninger på verden, samtidig med at forretningsverdenen, samfundet og naturen trives og gror.

Vores femtrins øko-effektivitets design strategi beskriver en proces, hvor designernes evne til at definere, udvælge og i sidste ende genopfinde ingredienser til et produkt eller til industrielle systemer til stadighed udvikles. Det gælder også forholdet mellem producenten og forbrugeren. Vores designstrategis intention er intet mindre end transformationen af den menneskelige industri og den stiler efter en verden, hvor produktion og forbrug af varer ikke bare er sikkert og overskudsgivende, men økologisk berigende og socialt værdifuldt.

Det første trin i strategien er rettet mod at fjerne et specifikt stof fra produktet, som allerede er bredt anerkendt som skadeligt, så som bly eller klorin.

Det andet trin starter en mere omfattende gennemgang, hvor forbrugeren eller fabrikanten laver en liste over foretrukne materialer, der allerede er til rådighed og som man ved er sikkert lavet eller udvundet med minimal påvirkning.

Som vi bevæger os op ad 5 trins stigen, begynder designerne at eksaminere alle produktets bestanddele, og i stedet for blot at fjerne de mest byrdefulde stoffer eller tilsætte nogle få ting der er "mindre slemme", vurderer designerne i det tredje trin hele paletten af materialer, der indgår i produktionen af et eksisterende produkt, mens fabrikationsprocessen fortsætter. Målet er at erstatte problematiske ingredienser uden at miste takten på markedet. F.eks. kan et firma der laver polyester stof, holde deres maskiner kørende mens de erstatter et af deres farlige polymer med et andet, der ikke repræsenterer nogen alvorlig risiko.

Det fjerde trin er den sande indgang til øko-effektivt design. På dette tidspunkt bestræber designerne sig på, aktivt at definere produktets bestanddele, lige fra starten. Her handler det ikke om at begrænse påvirkningen fra et produkt eller system, men om at undfange et der har positiv indvirkning på verden.

En designer, der går efter at skabe positive påvirkninger, gør brug af intelligensen i naturlige systemer - effektiviteten fra næringsstof cyklussen, solens overflod af energi - til at skabe produkter der aktivt er definerede som næringsstoffer for jordens to adskilte omsætnings-systemer, naturens cyklus og industriens cyklus. 

I en verden af det vi kalder vugge til vugge design, vil et produkts biologiske næringsstoffer og tekniske næringsstoffer efter hvert nyttigt liv, flyde i et af disse adskilte, lukkede kredsløb, for at tilvejebringe næring til noget nyt - føde for de lokale jordbrug og genindvundne materialer for industrien.

Og så til trin nummer fem, den sande innovation.

Det femte trin: Genopfindelsens frugter

Vi har brugt forberedelsen af et måltid som metafor for denne øko-effektive trin for trin proces. På hvert trin af processen starter designeren - værten og kokken - ved tilberedelsen af måltidet med at stille et simpelt spørgsmål: Hvad er min intention? På trin Et hvor det handler om at blive ”fri for” en farlig bestanddel, kunne hendes måltid have lignet en meget ydmyg middag tilberedt for at undgå et stødende element – et måltid uden kød eller mælkeprodukter eller sukker. Men i løbet af trinene udvides kokkens muligheder, når hun identificerer nye intentioner. Ved trin fire vælger hun aktivt, ingredienser der er nærende, smagfulde og berigende.

Hvis trin Et til Fire er en middag med en til stadighed voksende nydelse, så er trin Fem mere end desserten: Det er en fest.

Set fra et design perspektiv, er det at tage denne festlige ånd til sig, ensbetydende med at udtrykke en opfindsomhed og innovativ kraft og ikke bare spørge hvad det er for ingredienser der vil være nærende, men også hvordan et produkt eller service bedst kan fejre et basalt menneskeligt behov, give nyt liv til et aspekt af kulturen eller forny vores møde med naturen. 

Man kunne begynde at spørge: Hvordan kan mit produkt opfylde menneskers ønsker, behov og det de holder af? Er mine nuværende fremgangsmåder den bedste måde for min virksomhed at udstrække min service til forbrugerne? Hvilken service tilvejebringer jeg i det hele taget?

 
Vi behøver ikke at remse alle de måder op hvorpå bilejeren er begyndt at føle at behovet for mobilitet er i konflikt med ønsket om en veloplagt og sund verden. Men i stedet for at erklære bilen for fjenden, vil vi hellere antyde er den reelt set bare ikke opfylder vores behov. Den er moden til nytænkning.

En designer vil måske løse denne udfordring ved at skabe en mere effektiv bil som har en minimal indvirkning på miljøet, så som en brint-drevet hyperbil der er fri for co2 udledning. Man kunne også bruge de fortrin der er i et sikkert, organisk indtræk eller begynde at revurdere hvert enkelt materiale der er brugt til at lave bilen. I sidste instans vil bilproducenten optimere deres vogne ved at bruge positivt definerede biologiske og tekniske næringsstoffer og skabe et system til genvinding og genbrug af bilens værdifulde materialer.

Hver enkel løsning afspejler en af værdierne i den øko-effektive trin for trin proces. Tilsammen skaber det til revolutionære forandringer, som vi allerede er i gang med at implementere sammen med bilfabrikanter og forhandlere. Men vi synes, der er endnu et vigtigt skridt at tage: Hvad hvis vi anså bilindustrien for ikke bare at være bilfabrikanter, men som en leverandør af mobilitet? Hvordan kan industrien bedst levere den mobilitetsservice forbrugerne ønsker, har brug for og holder af? Kunne vi designe nye transportsystemer, som tjener et rigere socialt formål?

Højst sandsynligt ja. Hvis vi begynder at udforske ikke bare bilen, men de mange behov den opfylder, så kan vi begynde at forestille os en genopfindelse af hele transportparadigmet. Som mobilitetsleverandør, kunne fabrikanten f.eks. give forbrugeren muligheden for at benytte sig af mange forskellige typer biler i stedet for bare at sælge dem en enkelt vogn. Hvorfor eje og vedligeholde tre biler, når du kunne benytte dig af en stor rummelig bil til familieture, en sportsvogn til en weekendaftale, eller et offentligt tilbud til transport af dine børn? I hvert enkelt tilfælde ville du få ydet servicen fra en bilfabrikant som ejede og genbrugte vognenes værdifulde materialer effektivt ved at holde dem i kredsløb.

Genopfindelsen af mobilitet illustrerer et nøgleprincip i øko-effektiv opfindsomhed: Produkter er i sin essens indpakning for service. Med det i tankerne kan designere begynde at bruge de fem trin til alle former for serviceprodukter og skabe effektive, intelligente systemer der kan møde de helt basale menneskelige behov - så som ens tøjvask.

Vasken

En designer der f.eks. udvikler et øko-effektivt vaskepulver, kunne følge trin et til fire for gradvist at udvikle et produkt der udelukkende indeholder sikre, næringsrigtige ingredienser. En trin fire sæbe ville måske være udviklet i forhold til kemien i den lokale vandforsyning. Den ville også være produceret lokalt i tabletform og solgt uemballeret, for at overflødiggøre unødvendig indpakning og dyr langdistance transport af tunge, flydende koncentrater.

Ved trin fem ville man begynde at arbejde på en omformulering af vaskepulver-konceptet, for at udvikle en strategi for leverance af en øko-effektiv vaskeservice til hjemmene. Denne strategi ville omfatte vaskemaskinen selv, som ville blive opfattet som et serviceprodukt beregnet til genvinding, demontering og genbrug. Maskinen ville blive leveret til hjemmet indeholdende vaskepulver til 1000 vaske - forbrugeren betaler ikke for maskinen, men for servicen. Efter det sidste af vaskemaskinens microfiltrerede vaskepulver var opbrugt, ville maskinen blive serviceret eller erstattet og dens værdifulde materialer ville indgå i den tekniske næringsomsætning og blive brugt i nye maskiner.

Et opfindsomt kommercielt foretagende ville fokusere på at levere et fælles vaskeri. Vasketøjet ville blive hentet hos forbrugeren og leveret til et sted, hvor vaskemaskinerne får strøm fra solenergi og spildevandet renses igennem et system af botaniske haver. Servicetilbuddet kunne endda indeholde en social scene, hvor dem som vælger at vaske deres eget tøj, kunne slappe af i en behagelig gårdhave mellem havens blomster. Tøjvask, længe anset for miljøfjendsk, begynder pludselig at udvikle samfundsmæssig rigdom.

En håbets dagsorden

Når virksomheder anlægger en øko-effektiv Cradle to Cradle strategi og møder forbrugernes behov med en bredt udtænkt positiv dagsorden, så afviger de fra en konventionel opfattelse af hvad bæredygtighed er. Bæredygtighed er jo i og for sig blot en minimumsbetingelse for overlevelse, næppe nogen tillokkende udsigt. Hvis det virkelig var vores vision at minimere det menneskelige aftryk på jorden gennem bedre og bedre design, så ville det være svært at forestille sig en håbefuld fremtid.

Hvis f.eks. USA tog bæredygtighed til sig og skar deres energiforbrug og affaldsproduktion drastisk ned til det nuværende europæiske niveau, ville det ikke afværge det enorme pres på vores økosystemer eller i tilstrækkelig grad mindske vores miljømæssige fodaftryk. Den grad af nyttevirkning der er nødvendig for at opretholde det nuværende industrielle system, vil være meget mere krævende, noget i retning af at reducere befolkningen med 75 %. I den verden ville det at fejre vores overflod, kulturelle forskellighed og vores børns liv, i bedste fald være forstummet. 

Men hvad hvis vores mål var at afsætte et større miljømæssigt fodaftryk? Materialer og produkter der er designet som næringsstoffer kan faktisk gøre menneskeheden til en fornyende kraft. Industriområder kan tjene til at genoprette landskabet og skabe betingelser for at plante- og dyrearter vender tilbage. Bygninger kan rense vand og skabe mere energi end de forbruger. Og næringsstoffernes cirkulation kan, samtidig med at de indgår i sunde økosystemer, give folk mere af det, de har brug for og mere af det de holder af.

Innovative virksomheder der forfølger disse strategier, finder vejen fremad ved at lytte til signaler udenfor selve virksomheden. Signaler fra samfundet, miljøet og verden som sådan. Og de holder sig på banen, ved at lade deres arbejde være inspireret af nogle få grundlæggende principper:

Signaler din intention: Forpligt dig til et nyt paradigme hellere end gradvist at udvikle det gamle. Den øko-effektive strategi tager i betragtning at vi ikke lever i en perfekt verden; vi er alle i en eller anden form for overgangsproces. Men succesfulde satsninger, så som tæppeindustriens skabelse af et genvinding og genbrugssystem af gulvdækningsmaterialer, viser, at det at tage virkelig nytænkning til sig indenfor det nuværende marked, ikke bare er muligt men nøglen til en blomstrende fremtid.

Genopret: Bestræb dig på "en god vækst", ikke bare økonomisk vækst. 
Innovation tillader virksomheden at analysere sig frem til, hvordan det kan udvikle samfundsrigdom og genoprette naturlige systemer, mens det betjener sine kunder og styrker sin egen økonomi. 

Ford Motor Company har f.eks. påtaget sig at restaurere sit gamle fabriksområde, det historiske Rouge River anlæg. Den nye samlebåndsfabrik bliver bygget med et kæmpe levende græstag, der sammen med de nyanlagte stier, vådområder og beplantede kanaler filtrerer regnvandet. Det erstatter de dyre tekniske løsninger der ellers var planlagt pga. nye regulativer. Disse foranstaltninger kommer til at spare Ford for 195 millioner kr, mens det vand der løber ud i floden Rouge er rent.

Tilfør fremad

 
At perfektionere et eksisterende produkt er ikke altid den bedste investering. Måske er det tid til at skabe en ny niche. 
F.eks har vi ladet os inspirere af en sommerfugl og lært at glansen i vingerne er en prismeeffekt. Sommerfuglens vinger er grundlæggende klare og reflekterer kun en del af lysspektret. Forestil dig polymere der er designet i varierende krystalagtige former glitrende med farver. Forestil dig at lys erstatter kemikalier i tekstilindustrien.

Forbered dig på Indlæringskurven

Erkend at forandring er svært, rodet og tidskrævende. Nike arbejder for tiden på en række initiativer, så som at designe materialer til sko der er fuldt genbrugelige, det vil tage tid inden det bliver færdigt. Virksomheden er fuldt ud klar over at kun omkring 10-15 % af deres innovation bliver til noget, så de har sat mange forskellige pilotprojekter i gang for at forstå dynamikken i deres fremtidige 'tag - tilbage' program.

Sæt pris på den arv du efterlader

Forstå og sæt pris på de langtrækkende virkninger af dine kreative handlinger. Design har indflydelse på alt, fra molekylet til regionen. Det påvirker alt fra jordbundskemien til arbejdernes trivsel i en soloplyst fabrik. 

Professor of Environmental Studies and Politics ved Oberlin College David Orr har påpeget at designet af en bygning lærer os om vores verden. Om hvordan vi bruger ressourcer og om hvordan vores forhold er til naturen. Han har påtaget sig ansvaret for den arv han efterlader sig, ved at samarbejde med os om at skabe en helt igennem innovativ universitetsbygning der fungerer som et træ. Ved at bruge naturen som model for design suger bygningen sollys til sig, udnytter den til energi, renser spildevandet, udgør et naturligt miljø for områdets plante- og dyrearter, og giver en generation af studerende mulighed for at udvikle et tæt forhold til den naturlige verden. 

Påtag dig ansvar for fremtidige generationer

Den arv David Orr har påtaget sig giver svaret på de spørgsmål der rejses af vores sidste princip: Hvordan kan vi være med til at støtte at alt levende har rettigheder til at få del i verdens overskud? Hvordan kan vi elske børn af alle arter for al tid? En bygning der nærer dens omgivelser og sindelaget hos dem som bor i den, er et skridt i den rigtige retning. Som David Orr fortalte green@work: "Generation X ser ikke meget håb i verden. Jeg ønskede at give dem en fornemmelse af håb og kompetencerne til at handle på det håb. Denne bygning giver dem disse muligheder, ikke bare ønsketænkning."

Der er ingen bedre måde at beskrive det innovative Cradle to Cradle Designs™ sande intention.