Om os
Martin Fluri (direktør, Vugge til Vugge Danmark)
- Uddannet sociolog fra RUC, med speciale i Internationale

Udviklingsstudier,
- har arbejdet for FNs Udviklingsprogram i Kenya, (ledte og udviklede bl.a. sit eget leder- og jobskabelsesprogram for unge mennesker fra Nairobis slumkvarterer),
- har arbejdet for Dansk Røde Kors' Asylafdeling,
- samt som unge-konsulent og som PR-ansvarlig for projekt Fremtidens Skole i samarbejde med Nicolai Moltke-Leth.
Har været involveret i udviklingen af en lang række projekter i ind- og udland samt i opsætningen af talrige seminarer og Cradle to Cradle konferencer.
Martin har en række efteruddannelser indenfor projektledelse og ledertræning, bl.a. "Seven Habits of Highly Effective People" og "What Matters Most" timemanagement workshops og Spiral Dynamics 1 & 2. Har en naturlig sans for ledelse, networking og salg og stor interesse i kulturelle forandringsprocesser, bevidsthedsudvikling og kollektiv intelligens.
Søren Lyngsgaard (forretningsudvikler, Vugge til Vugge Danmark)
- Oprindeligt uddannet skibsbygger

- Senerehen uddannet redigeringstekniker og programkonsulent i Danmarks Radio,
- var i en lang årrække tilknyttet DR's dokumentargruppe for kritisk journalistik,
- samt indgik i DR Båndværkstedets team af programkonsulenter, som medvirkede til at virkeliggøre seernes egne programmer.
- Har arbejdet i USA i 4 år som Video Project Manager,
- og stiftede i 2007 Inside Out Media.
Søren har gennem skabelsen af utallige dokumentarfilm en god evne til at sætte sig ind i et stof, finde problemerne og den gode historie. Sammen med stor teknisk snilde, en kreativ sjæl og praktisk sans gør det ham i stand til at løse mange forskelligartede opgaver og udfordringer. Elsker at sætte sig ind i "det nye" og brænder for hvordan finder sammen i nye fællesskaber for at skabe optimale løsninger og tager det næste skridt fremad.
Tilsammen
... har vi de sidste par år stået for udbredelsen af Cradle to Cradle konceptet i Danmark.
I dag arbejder vi sammen med en lang række folk fra industrien, det politiske liv, kommunale, regionale og statslige instanser, designverdenen, arkitekt- og byggebranchen, forskningsverdenen, universiteterne m.fl. omkring udbredelsen og implementeringen af Cradle to Cradle i Danmark. Vi har over de sidste par år opbygget en database med over 1000 virksomheder, politikere, organisationer, enkeltpersoner m.fl. som er interesserede i Cradle to Cradle. I dag er vi landets førende Cradle to Cradle eksperter og den instans i Danmark folk henvender sig til når de vil skabe Cradle to Cradle løsninger, skabe netværk og tilegne sig mere viden om Cradle to Cradle. Vi giver foredrag/præsentationer/ workshops og rådgivning og konsulentbistand i forbindelse med implementerings- og certificeringsprocessen.
Vi leder den danske afdeling af professor Michael Braungart virksomhed EPEA Kopenhagen Aps og er også de danske repræsentanter for Cradle to Cradle konceptets anden grundlægger, arkitekten William McDonough og hans virksomhed McDonough and Partners. Vores 50 kollegaer består af en række af verdens førende Cradle to Cradle eksperter og videnskabsfolk og beskæftiger sig udelukkende med udvikling af videnskabeligt baserede Cradle to Cradle løsninger. Vi har kunder globalt, der spænder fra bil- og tekstilproducenter til sundhedsinstitutioner, arkitekt- og ingeniørfirmaer, kosmetik- og møblervirksomheder m.fl. Der i blandt Ford, Nike, Steelcase, Unilever, Aveda, Phillips og Herman Miller.
Professor Michael Braungart siger om EPEA: "Vi er videnskabsfolk. Vi fejrer kreativiteten gennem videnskab. Vi forbinder kemi, biologi og miljømæssig ingeniørkunst med produktledelse der udvikler 'cutting edge' produkter forenelige med vores biosfære og teknosfære. Set udefra støtter vi virksomhederne med videnskabelig forskning, så de positivt kan definere hvilke materialer, der indgår i deres produkter.??
Ligesom i en kogebog hjælper vi med til at definere den præcise sammensætning af produkter, så de bliver gavnlige for planeten og samfundet. Vi er med til at skabe en ny dimension af kvalitet og sikkerhed gennem positivt definerede materialestrømme. Cradle to Cradle produkter er med til at garantere at vores verden forbliver sund og blomstrende, ved at produktmaterialer ledes sikkert igennem et biologisk eller teknisk fordøjelseskredsløb, med henblik på den næste generation af produkter og levende systemer".
|